• Landsret skærper straf til flere FCK-fans for overfald på 16-årig

    المصدر: BDK Borsnyt / 24 نوفمبر 2023 08:12:07   America/New_York

    Østre Landsret har fredag skærpet straffen til flere personer i en sag, hvor 15 FC København-fans deltog i et større slagsmål med Brøndby-fans i 2020. De 15 mænd idømmes mellem tre og seks måneders fængsel for blandt andet grov vold og grov forstyrrelse af ro og orden i forbindelse med slagsmålet. Det skriver Østre Landsret på dens hjemmeside. Der er tale om en strafskærpelse af byrettens dom for flere af FCK-fansene, der er mellem 21 og 39 år. I Københavns Byret lød den højeste straf på fem måneders fængsel, og to af dommene blev gjort betingede. Landsretten har vurderet, at alle fængselsstraffene skal være ubetingede. De 15 mænd skal under slagsmålet have overfaldet en dengang 16-årig dreng 12. juli 2020 på Sundevedsgade på Vesterbro før en kamp mellem Brøndby og FCK i Parken. Videoer i retten har vist maskerede personer overfalde drengen, der også var maskeret. Alle forsvarere nedlagde påstand om en formildelse af dommen. Flere af de tiltalte har nægtet, at de deltog i slagsmålet. Den købte anklager Søren Yde Hansen ikke under sin procedure torsdag. - De er kendt af politiet i hooliganmiljøet. De er ifølge politiet en del af den hårde kerne. De ved altså godt, hvad der sker, når man bevæger sig fra den ene ende af byen til den anden for at opsøge brøndbyfans, sagde han. Kampen mellem FCK og Brøndby endte 0-0. Anklager Søren Yde Hansen understreger efter domsafsigelsen, at det store tema i landsretten har været, om overfaldet på gerningsstedet var grov vold. - Statsadvokaten ankede sagen, fordi vi ikke var tilfredse med byrettens dom. I byretten blev de alene dømt for simpel vold. Anklagemyndigheden har under hele sagen ment, at der var tale om grov vold, nemlig paragraf 245, fordi de dømte benyttede genstande til at slå den 16-årige. - Det var landsretten enig i. I den forlængelse er det helt naturligt, at straffen skærpes. Det vil jeg betegne som yderst tilfredsstillende, siger han. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/samfund/landsret-skaerper-straf-til-flere-fck-fans-for-overfald-paa-16-aarig
شارك على،